Kostumedesign

Nu kan du endelig se tidligere kostumedesigns her på min blog.
Hvis du bli'r nysgerrig efter at se mere, er der mange flere kostumedesigns og modedesigns på min hjemmeside www.redderruby.com eller på www.facebook.com/RedderRuby .
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte mig på contact@redderruby.com .


På den første grønne collage ses der øverst, de to af de tre silhuetter fra trekantsdramaet "Aida". De fire tegninger nedenunder, viser en brøkdel af den udvikling kostumerne gennemgik under Quasi Teaters teaterkoncert "Den Danske Sang" fra 2009. Kostumerne udviklede sig gennem hele forestillingen og var med til at bære handlingen. Nederst ses kostumedesign til de tre karakterer fra Julie Thor Fryds Manuskript "Vakuumpakkede Mennesker".

Den blå collage viser kostumer fra Quasi Teaters forestilling "Anakistika" fra 2008 og af musikerens outfit fra "Enten Eller"-dukketeatermusicalen 2011, samt 4 af de 8 jakkedesigns jeg designede til Limfjordsteatret i november 2011. I forestillingen "Anarkistika" var der bl.a. oppustelige muskler og andre sjove kostumefinurligheder der bevirkede at man hurtigt kunne blive forklædt! ;-)

Den røde collage viser min fortolkning af Masaiernes folkedragt. Øverst til venstre ses mit kostumedesign til hærføreren Radames fra trekantsdramaet "Aida". Derunder kan man se de tre smukke damer fra Quasi Teaters teaterkoncert "Den Danske Sang" indhyldet i Dannebrog, et foto som dannede rammen for forestillingsplakaten. Der ses desuden nederst i højre hjørne en skitse af damernes kostumer som de så ud, når de havde afklædt sig de cabaret-inspirerede soldateruniformer. Nederst i midten ses kostumet fra mit første samarbejde med Quasi Teater fra "Meet Meat" i 2007.

På den lyserøde collage ses 3 af dukkerne og dukkeføreren fra dukketeatermusicalen "Enten Eller". De er iført kostumer, der er designet ud fra et miks af Biedermeier-moden og moden 2011. Jeg designede kostumer til i alt 6 menneskestore dukker, en dukkerfører og en musiker til "Enten Eller". Herunder ses skitsen fra en strikket abstraktion over påklædt versus afklædt.
Herunder ses et træ i Lunden i Horsens, som jeg er ved at iklæde en lyserød Giro D'Italia førertrøje. Jeg designede i efteråret 2011 kostumer til træer, lygtepæle og en enkelt ca. 1o meter høj flagstangsmast, det var rigtig sjovt at arbejde med noget der ikke var en krop! I nederste højre hjørne kan du se de fire andre jakker, som jeg designede til Limfjordsteatret i november 2011.

Pressefotos fra Quasi Teaters forskellige forestillinger, er alle fotograferet af Rasmus Arentsen.